Artiklen offentliggjort første gang 1998 i "Tjele på langs - egnshistorie og folkeliv"

Når jeg sådan en forårsdag sidder ved min barndoms bæk, Tjele å, lige nord for den fædrene gård, Ingstrup Mølle, overvældes jeg let af  historiens vingesus. Lige til venstre har jeg den smukke stensatte bro, der vidner om århundreders færdsel over det smalleste sted i den smeltevandsdal, der strækker sig fra Vansø til Tjele Langsø. Vejen er forlængst ophørt med at være offentlig vej, vand- og vindmølle er borte og møllesøen tørlagt. Tilbage er stue- og møllehus, som tipoldefar tegnede og lod opføre i 1865, der er også dæmningsrester og møllekarm, og her ligger fortsat den store sten med de mange skåltegn. Blikket bliver indadvendt, og tankerne glider i spring tilbage til sete og oplevede begivenheder, ja endnu længere tilbage, idet fiktive billeder dannes på baggrund af slægtens overleverede viden om hvor Ingstrup by i sin tid lå, hvilke gårde der flyttede ud og hvilke, der igen blev frastykkede de udflyttede gårde. Viden om gårde og møllevirksomhed, viden om tidligere vejforløb, udtørring af sø, nedlæggelse af mølledam,  viden om høje der blev slettede og fundene derfra, viden om tørvegrave, teglbrænding og meget, meget mere.  Frem dukker også erindringer om fund, der peger tilbage på en fjern fortid - møntfundet i 1990  hvor de nedgravede mønter var præget med årstallene 1620 til 1627 - rester af bygningstømmer, der dukkede op ved dræningsarbejder - rester af eger, der blev fundet ved gravning af ørreddamme, rester af stensætning og egetømmer fundet i bunden af den tidligere tørlagte mølledam. Personhistorie om giftemål, arveafkald, emmigration til Australien, dødsfald i barselsseng, drukning i møllekarm, byggeri af vand- og vindmølle, tidernes gunst og ugunst......

Den historiske interesse og lysten til at søge yderligere viden om området er genvakt, - men først skal forhistorien ridses op i grove træk.

 

Ingstrup Mølle - tegning fra før 1910

Forhistorien

For omkring 15.000 år siden begyndte isen at forsvinde fra Jylland, og nogle årtusinder senere var Danmark helt isfrit. Istiden efterlod sig et skarptskåret landskab med smeltevandsdale, dybe vandløb og bakkede sand-, grus- og lerede flader. Gennem de næste mange tusinde år voksede en vegetation frem, der konstant ændrede sig i art og udbredelse og med den ændredes dyreliv og menneskets vilkår. Først gennem 9.000 års jægerstenalder hvor Danmark blev dækket af urskov, og hvor menneskene levede af jagt, fiskeri og indsamling. Siden (fra for omkring 6.000 år siden) ændredes menneskenes levevilkår fra jæger og samler til bonde og kvægavler. Fra begyndelsen af bondestenalderen begyndte ændringen fra et naturlandskab til et kulturlandskab.

Skovsammensætningen varierede alt efter jordbund, - udbredt var især lind, elm og i mindre grad eg. På de sandede jorde i Midt- og Vestjylland fandtes især åben egeskov med fyr og birk og store områder med græs og lyng. De første angreb på skoven skete ved svedjebrug, hvor man afbrændte træer og buske for at få egnede områder til dyrkning af korn. Efter få års dyrkning blev jorden så udpint, at nye områder måtte afbrændes og dyrkes. Afbrændingen gav mulighed for fremvoksning af ny vegetation, og især lyngen bredte sig. Karakteristiske træk i kulturlandskabet i dag er også de markante gravhøje, der vidner om et ændret religiøst liv næsten fra starten af bondestenalderen. Gennem bronzealderen og ikke mindst jernalderen afsætter menneskene deres tydlige spor i landskabet. Stigende befolkningstilvækst medfører spredning af bosættelserne, og et nyt landbrugssamfund begynder at tage form - et samfund hvor kendskabet til udvindelse af jern fra mosernes myremalm og jernets anvendelse til redskaber får stor betydning for kulturlandskabet, der mere og mere præges af at være skovløst.

Gravhøje i Ingstrup

I Ingstrup vidner talrige gravhøje og en række fund af  flinteredskaber m.m. om tidlige bosætninger. Fra vest mod øst finder vi i 1788 (ifølge udskiftningskort) følgende navngivne høje i Sdr. Ingstrup: Skovhøj, Fladhøj, Kraghøj, Naalehøj, Aalehøj, Brunshøje (4), Trehøje (3), Viskumhøje (3), Rævhøje (2) Sorte Høj, Store Lodden Høj,Nedre Grønhøj,

Over Grønhøj (2), Hviid Mosehøj - og nogle unavngivne høje.

 

Med denne vished om menneskets tidlige virke i området skal der i det følgende søges i kildematerialer for derigennem at spore de seneste århundreders bosættelser.

To broer i Ingstrup

Lad os vende tilbage til den i indledningen nævnte stensatte bro. I årene 1643 til 1659 udarbejdede Johannes Mejer en række kort over Jylland og Fyn, og på et af disse kort finder vi broen afsat.

Ved bysignaturen for ”Engestrup” er broen afsat vinkelret over Tjele å, men lige så inter­essant er det, at der samme sted er angivet yderligere en bro med et skrå forløb over åen.

 

Her ved det skrå broforløb skal vi søge den oprindelige Ingstrup Bye.

Udsnit af kort udarbejdet af Johannes Mejer i midten af 1600-tallet

Strid om ejerskab og skel

Den tidligst kendte omtale af Ingstrup finder vi i 1478 i Langebergs Diplomatarium, men næsten samtidige akter om Ingstrup finder vi i arkivaler fra Himmestrups Gods, hvor der fra slutningen af 1400-tallet og frem er bevaret en række dokumenter om stridigheder vedr. ejerskab til engarealer, skelsætning o.lign. Således kongelig stadfæstelse af 1531 på et brev af 15.maj 1484 angående Peder Ebbesens gods i Ingstrup og Rødding.

Peder Ebbesen, der omtales som: “wor mandt, tienner och embitzmann paa wort slott Lwndeness”, tog således kongelig bekræftelse på det derom udstedte tingsvidne.

Men striden om ejerskab til arealer i Ingstrup fandt først sin endelig løsning over hundrede år senere, da Mogens Kaas i 1617 og 18 endelig udkøbte medarvingerne til de nævnte gårde i Ingstrup og Rødding.

Dokumenterne i stridighederne er imidlertid med til at belyse det forholdsvist indviklede ejerforhold til bøndergodset i Ingstrup. Der henvises til A.Heise: “Himmestrupgård og gods i det 16. og 17. Århundrede” (side 323-392) hvoraf det fremgår,  at Himmestrups ejere gennem 15 og 1600-tallet bevarer ejerskab af en del gårde og huse. Blandt ejere til andre gårde og huse i Ingstrup nævnes Mogens Munk til Volstrup, Knud Gyldenstjerne til Vosborg, Birgitte Urne til Støvringgaard og Lensmanden på Hald (kronen). 

I 1695 sælges Himmestrup til Viskums ejere. Fra dette tidspunkt og frem til selveje i slutningen af 1700- og begyndelsen af 1800-tallet hører en del af bøndergodset i Ingstrup under Viskum og det øvrige under Taarupgård gods.

 

Nu var det ikke kun i engområderne, der var tvister om ejerskab og skelsætning, - således findes en kongelig bekræftelse fra 13. september 1527 om markskel mellem Ingstrup og Foulum marker. Det er “...oss elskelige Peder Ebbessen, wor mandt och thiennere och embitzmann paa wort slott Nesbyhoffued...”, der har indbragt et tingsvidne og får kongelig bekræftelse på skelsætningen “...fraa then stor aa och rett sønder vpp att Diwffsdall till adel wegen..”.

 

 

Tjele å danner skel mellem Nørrelyng Herred og Sønderlyng Herred. Gårde og huse i Ingstrup finder vi på begge sider af herredsskellet.

Matrikel 1682

Matriklen 1682 oplister to gårde (halvgårde) i Nørre Ingstrup og 4 gårde, 1 mølle(-gård) og 2 huse i Sønder Ingstrup med følgende ejere, matrikel nr. og fæstere:

 

Nr. Ingstrup Bye:

Ejernavn                          Ma. Nr.Fæstere

Himmestrup      No 1                    Søren Nielsen

Birgitte Uhrne,  No 2                    Mikkel Rasmussen
                                                      
Truels Jørgensen

Jens Jensen

 


Sdr. Ingstrup Bye:

Tønne Juul,       1                          Jens Mortensen

Tønne Juul        2                          Christen Jørgensen

Himmestrup      3                          Christen Jensen

Laurs Petersen

Vichumgård       4                          Niels Jensens  - er øde     

Himmestrup      5                          Jens Sørensen     Møller

 

Husmænd:

Tønne Juul        No. 1                   Niels Pedersen  

Tønne Juul        No. 2                   Hyrden                

 

Denne Bye kan græsse 60 høveder

 

Henholdsvis nordøst og vest for Ingstrup Byes  jordarealer finder vi to enestegaarde:

Laus Simonsen (Sødal)               Clariisgaard       Laurs Jensen

Himmestrup                                Meyelgaard        (fæster ej anført)

 

Ingstrup Mølle beskrives således:

En mølle som tilhører Mette Kaas, Himmestrup. En overfaldskværn, hvis hjul indentil er ikkun ganske liden, dog mægtig udi tømmeret, saavel som mistendeel det andet træværk. Den oversteen er: Tyk - 1 kvarter - mindre 1/16. Bred - 1 alen 3 kvarter og een finger. Vandfaldet er en calle sø dog saaledet, at den ikke kan male een dag til ende, førend den igen maae opstemmes. Kan ej videre betjene end dem i sognet, og det ikke endda alle tider af mangel paa vand.

 

(calle sø: ifølge Ordbog over det danske Sprog kan det forstås som en lille sø ved siden af en større).

Skitse over vejforbindelser i Ingstrup 1700-tallet og tidligere

Matrikel 1688

At Ingstrup har været et samlet hele fremgår af Chr.d.5.´s Danske Matricel 1688. I Markbogen for Rødding Sogn står indledningsvis under overskriften Ingstrup Bye: “Det er meddelt bemeldte by siden sidste Matricel er bleven delt i 2 de toende parter hvoraf den ene kaldes Sønder Ingstrup, og den anden Nørre Ingstrup”.

 

Der er herefter oplistet de samme ejere og fæstere som anført i matriklen fra 1682.

 

Dernæst følger en fuldstændig opmåling og jordvurdering - gård for gård - ager for ager.

 

Forfattet og opmålt af militær- og landinspektør  Lucas Paludan. Hver af de 4 gårde i Sønder Ingstrup har en hel side med det areal i størrelse, der regnes dem til i fællesdriften.

 

Deres fædrift her er paahvilende ager og hederne - byen kan græsse 60 høveder. Den nødvendige ildebrændsel, og til tag søeskær er til byens nødvendighed.

Køber vores  bygningstømmer - eeg i Viborgrig; og fyr i Hiarbæk (fra Norge)

Haver vores brødkorn, og maaler udi møllen som ligger i byen..

Gærdsel og stauverhug findes intet - man bruger grøndiger (jorddiger)

Fiskeri angående, saa findes en sø vest ved byen - kaldes Lille Søe, hvorudi ingen bruges, uden hvilken der med krog kan fanges.

Der kan avles godthøe og mosehøe og nødvendig høe

Haves ildebrand - og fornøden til ildebrand- skudtørv - hedetørv - lyng

Marknavne

Marknavnene er i markbogen 1688 oplistet med angivelse af antallet af agre,  jordtype og hvad der dyrkes på de enkelte marker (byg, rug, havre og boghvede)

 

Marknavne i Sdr. Ingstrup: Søefalds gøide, Baalfalds -, Marks aggers -, Torpels aggers -, Daalfalds aggers -, Kragshøjs aggers -, Trehøje aggers -, Wischum højes falds aggers -, Østerfalds aggers -, Munksbjergenes -, Iwersdals -, Bachfalds -, Moesagers - og Højfalds gøide.


 

Marknavne i Nr. Ingstrup: Sandaggers gøide, Offer, Myrhøj, Simerhøj, Skovhøj, Søeagger, Hvalpdaals aggers gøide, Tidselaggers -, Nør’ Esp Heedes -, Sønder Esp Heedes - Ivers aggers -, Over Brebjerrigs -, Mellem Brebjerrigs - og Neder Brebjerrigs gøide.

På  kortudsnit herunder ses de to byområder Nörre og Sönder Ingstrup. Vest for byen ses Lille Sø og øst for byen signaturen for Ingstrup Mølle.

Udsnit af det Kongelige Videnskabernes Selskabs kort over Dronningborg Amt m.fl. Aar 1791

Ingstrup Mølle

Møllen havde gennem århundreder ligget øst i byen. Udgravninger, foretaget af Nationalmuseet i 1940, i den da tørlagte mølledam frilagde en understen på ca. 85 cm, rester af egestolper, stensætning og en del potteskår. Güdmund Hät daterede møllen til år 13-1400, men på grund af 2.Verdenskrigs udbrud blev fundet aldrig offentliggjort. Denne skvatmølle blev med stor sandsynlighed afløst af en overfaldsmølle i slutningen af 1500-tallet. For at få tilstrækkeligt fald på vandet blev der lagt en dæmning længere nede ad vandløbet, hvilket har fået lodsejere til at klage. Derfor finder vi et dokument fra 1578, hvor møller og bønder blev frikendt for anlæggelse af den dæmning, de kun har lavet på kongens befaling.

Nedfotograferet dokument fra 1578

Fællesdrift

Af markbogen 1688 fremgår, at der i Sdr. Ingstrup arbejdes med 10 års drift (5 års dyrkning og 5 års hvile). I Nr. Ingstrup arbejdes med 8 års drift. Frem til slutningen af 1700-tallet dyrkes landsbyens jord i fællesdrift. På udskiftningskortet fra 1788 er marknavnene bevaret med angivelse og nummerering af de enkelte markers højagre. Af markbøgerne fremgår hvor mange agre den enkelte gård tilkom i de enkelte marker. De enkelte fæstere nød brugsretten til en vis andel. For agerjordens vedkommende blev denne udmålt med reb,  såkaldt rebning. Hver gård fik tildelt et stort antal agre spredt ud over hele den opdyrkede del af bymarken således, at alle fik andele i såvel den gode som den mindre gode jord.

Agerjordens inddeling i vange var således et fælles anliggende for alle gårde i landsbyen - ligesom det var nødvendigt at tilrettelægge en fælles dyrkningsrytme.

 

Gårde og huse i Ingstrup

Først med udskiftningskort udarbejdet i 1788, fæstebreve fra samme tidsperiode og brandtaksationer i begyndelsen af 1800-tallet får vi en klar placering og beskrivelse af gårde og huse i Ingstrup.

 

Landsbygaden er i Ingstrup udvidet til en bred plads, en forte. Forten fungerede som samlingsplads for landsbyens kvæg, før det skulle drives op ad  Hyrdedalen ud på overdrevet.

Hyrdens hus lå i landsbyens sydlige ende, netop hvor   Hyrdedalen begyndte. I Hyrdedalen løb også Hviidmosebækken, der afvandede den største af landsbyens fællesmoser og fortsatte sit løb ud gennem landsbyen til Lille Sø. Hviidmosens beliggenhed i det sydøstligste hjørne af  landsbyens lyngbegroede overdrev betød at bækken gav nem adgang til vand for kvæget på overdrevet.

 

Til hver gård og hus var der et indhegnet område, toften, hvor kålgård, abildgård og bistader kunne være placeret. Toftegærdets primære funktion var at sikre gårdarealet mod indtrængen af landsbyens kreaturflokke - men havde også en vigtig funktion som ejendomsretligt skel og sikring af privatlivets fred. Den øvrige del af bymarken var fælles anliggende, hvor indhegning til privat brug var udelukket.

Bygningsbeskrivelse

Et indtryk af gårdenes bygninger får vi gennem de bevarede brandtaksationer, der blev foretaget i begyndelsen af 1800-tallet. Brandtaksationerne blev foretaget af branddirektøren og to taksationsmænd og indført i en protokol, hvorfra her bringes de nedennævnte:


 

Anno 1802 den 3die Augusti er af undertegnede branddiriktør og taxationsmændene , (navne på 2) foretaget følgende taxation til brandforsikringen:

Rødding - Sogn, Ingstrup Bye -

 

1.         En gaard ejes og beboes af Peder Nielsen  - Matricel No vides ikke -

           Stuehuset sønden i gaarden 14 fag 8 alen dyb, dles ege - og dels fyr under og overtømmer, dels murede og dels klinede vægge, straaetag, til stuer, kamre og kiøkken, en jern-bilægger - kakkelovn, samt 2de skorstene af brændte steen, takseret á fag 25 rigsdaler - er 350 rigsdaler

           Det østre hus 10 fag, 9½ alen dyb, fyr  under og overtømmer; dels murede dels klinede vægge, straaetag. Til stald, fæ og faar, takseret af fag 15 rigsdaler er 150 rigsdaler.

           Nok et hus i øster - 8 fag, 8 alen dybdels ege- og dels fyre under og overtømmer, dels murede og dels klinede vægge, straaetag, til fæe - takseret á fag 15 Rbd 3 mark er - 124 Rbd.

           Det nordre hus 24 fag; 9 1/4 alen dyb, dels fyr under og overtømmer, dels murede og dels klinede vægge, straaetag, til lade og loe; takseret á fag 16 Rbd - 384 Rbd.

Det væstre hus 11 fag, 9 alen dyb; dels ege dels fyr under og overtømmer; dels murede - dels klinede vægge; straaetag - de 7 nordre fag til bryggers og bagehus, med lovt, vinduer og døre; en indmuret kaaber (keddel) på 1 tønde samt en skorsten og bageovn af  brændte sten. De 4 søndre fag  til vognremi´se. - De 7 nordre fag takseret á fag 24 Rbd. De 4 søndre fag á 16 Rbd.  - er 168 Rbd og 64 Rbd - ialt 232 Rbd.

              Tilsammen 1240 Rigsdaler

 

2          Et hus ejet af Peder Nielsen - uden Matricel No

Huset vender i øster-vester m. enderne, 13 fag, de 5 vestre fag, 9 alen dyb, og de 8 øster fag 7 alen dyb,dels ege - og dels fyr under og overtømmer, klinede vægge, straaetag, de 5 vestre fag til stue og køkken med lovt, vinduer og døre; en jernbilægger-kakkelovn, samt en skorsten af brændte sten, dernæst 3 fag til bryggers med lovt og indmuret  kobberkiedel på 1 tønde, de øvrige 5 øster fag til lade og fæe

De 5 vestre fag takseret á 25 Rbd, er 125 Rbd

dernæst de 3 fag bryggers á 20 Rbd - 60 Rbd

og de øvrige 5 østre fag á 11 Rbd, er 55 Rbd    

ialt 240 Rigsdaler

 

3          Et hus ejet af Peder Nielsen, uden Matricel No

Huset vender i øster og vester med enderne, 8 fag - 8 alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge, straaetag.  Til stuer,         kamre og kiøkken og ? bryggers, med lovt, vinduer og døre; en indmuret kobberkiedel på 1/4 tønde, samt ere skorsten og bageovn af  leer - men skorstenspiben af brændte steen, takseret á fag 20 Rbd

160 Rbd.

 

7          Et sted på byens mark, ejes af Peder Nielsen, beboes
             af Niels Jensen, Matr No vide ikke.

           Stuehuset ligger i øster -vester med enderne, 12 fag, 8½ alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge, straaetag, til stue, kamre og kiøkken og  bryggers med lovt, vinduer og døre, en jern bilægger kakkelovn, en indmuret kobberkiedel på ½ tønde, samt en bageovn af leer, men skorstenspiberne af brændte steen, takseret á fag 20 Rbd - 240 Rbd

           Det  østre hus  4 fag 8 alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge, straaetag; til stald - fæe og lade - takseret á fag 15 Rbd - 60 Rigsdaler.

Forsvarlig imod ildsvaaede og ej fohen forsikret, - 
            de anordnede brandredskaber ere forefundne.

 

Anno 1810 den 29de Januar har undertegnede branddiriktør med taksationsmændene, sognefogeden Ole Kristensen i Batum, og Christen Østergaard i Foulum bye, foretaget følgende brandforsikringstaksation Rødding Sogn Ingstrup Byes mark

 

            Et huus ejes og beboes af Christen Jensen Korreborg, 
            Matr. No, vides ej

Huset vender i øster og vester  med enderne; 7 fag, 7½ alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge, dels straae og dels lyngtag; til stue, kammer og køkken, med lovt, vinduer og døre, en indmuret kobberkedel på 1/4 tønde, samt en skorsten og en bageovn af ler, men skorstenspiben  af brændte sten,- takseret á fag 27 R = 13 5/7 m - er 190 Rd.

            Forsvarlig imod ildsfare, og ej forhen forsikret, de 
            anordnede brandredskaber forefandtes

 

1802 -  Vestergaard  (1)

En gård, ejes og beboes af Jens Pedersen - Matricel No, vides ikke

a       Stuehuset norden i gaarden  9 fag 7½ alen dyb, ege under og fyrre overtømmer,  klinede vægge , straaetag, til stuer, køkken og bryggers - med lovt, vinduer og døre, en jern bilægger, kakkelovn, en indmuret kobberkedel på ½ tønde, samt 2de skorstene af leer ...., mens skorstenspiberne af brændte sten, takseret á  fag 20 Rd - er 180

 b      Det væster huus 6 fag 6 alen dyb, ege under - og fyr overtømmer, klinede vægge, straaetag, til  hølade og vognskur,- takseret á fag 12 Rd 2 skilling- er 74 Rd

 c       Det sønder huus - 11fag 7½ alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge, straaetag,  til lade og loe, takseret á fag 16 Rd - er 176

 d      Det øster huus 10 fag 7½ alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge, straaetag, til stald, fæe og faar, - takseret á fag 12 Rd, - er 120    Ialt 550 Rd

 

 

1802 - Ingstrupholm - (2)

En gaard ejet og beboet af Jens Jensen Karup; forhen Jens Pedersen, før forsikret under No. 37-4 for 880 RD Sølv

 a      Stuehuset i nord 13 fag 7½ alen dyb, eege under og fyhre overtømmer, klinede vægge, straaetag, indrettet til beboelse med loft, vinduer og døre, med jen bilægger , en indmuret kobberkjedel på ½ tønde, en bageovn og 2 skorstene af leer, med pibe af brændte sten. Blev takseret á fag 18 Rd - er 234 Rd.Sølv som forlangtes nedsat til 170 Rd

 b      Det Vester huus 7 fag 6 alen dyb, samme bygningsmaterialer, til lade, Takseret á fag 12 Rd.Sølv er 84 i sølv, nedsat til 50


 c       Det søndre huus, samme bygningsmaterialer, til ??; takseret á fag 15 Rd.Sølv er 168 Rd Sølv - nedsat til 80

d       Det øster huus, 10 fag 7½ alen dyb, samme 
         bygningsmaterialer, til stald  ”fæ og tørv” - takseret á fag 10             Rd.sølv - er 100        Rd - nedsat til 50      I alt 350

 

1806 - Korsvejgaard  (3)  Ejer 1805 Rasmus Nielsen - tinglæst 1806

En gaard ejes og beboes af Rasmus Nielsen, Matricel No vides ej.

a       Stuehuset norden i gaarden , 9 fag 10 alen dyb, ege -         og blandingsovertømmer, klinede vægge, lyng- og straaetag, 
         til stue, kammer,

køkken og bryggers, med lovt, vinduer og døre, en jen bilægger kakkelovn, en indmuret kobberkedel på ½ tønde, samt en skorsten og bageovn af leer, men skorstenspiben af brændte sten, takseret á fag 15 Rd, er 138

b       Det østre huus, 10 fag 8 alen dyb, ege under og  fyr overtømmer , klinede vægge, straae- og dels lyngtag, til lade og fæe, takseret á fag 14 Rd, er 140

c        Det sønder huus, 12 fag, 7½ alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge, dels straae- og dels lyngtag, til stald , fæe og faar, takseret á fag 10 Rd 4 mark - er 122         I alt 400

Forsvarlig mod ildsfare, og ej forhen forsikret. De anordnede brandredskaber er forefundne.

 

           

1806 - Bierregaard  (4)

En gaard som ejes og beboes af Laust Jacobsen.

 a      Stuehuset norden i gaarden, 10 fag 9 alen dyb, ege under - og fyr overtømmer, klinede vægge, dels straae- og dels lyngtag, til stuer, kammer, køkken og bryggers, med lovt, vinduer og døre; en jern bilæggerkakkelovn, en indmuret kobberkedel på 3/4 tønde, samt skorsten og bageovn af ler, men skorstenspiben af brændte sten,- takseret á fag 24 Rd, - er 240

 b      Det øster hus 12 fag 7½ alen dyb, ege under og fyr overtømmer, klinede vægge, dels straae og dels lyngtag, til stald fæ og faar.- takseret á fag 18 Rd 2 mark, - er 220

 c       Det væster hus, 10 fag 9 3/4 alen dyb, ege under- og fyr overtømmer, Dels straae og dels lyngtag, klinede vægge, til lade  og ??  , takseret á fag 20 Rd,- er 220

I alt 660

 

Ingstrup Mølle 1806 (5)

Ingstrup Vandmølle ejes og beboes af signiør Peder Mørup - Matr.No vides ej.

 a      Stuehus og møllehuset østen i gården 12 fag 10 alen dyb, ege under- og fyr overtømmer, dels murede og dels klinede vægge, straaetag, til stue, kammer, køkken og bryggers, med lovt, vinduer og døre, en jernbilæggerkakkelovn, en indmuret kobberkeddel på 3/4 tønde, samt 2de skorstene og en bageovn, dels af sten dels af ler, men skorstenspiberne blot af brændte sten, - takseret á fag 34 Rd 1 mark,- er 410

 b      Mølleværket ere indrettet  i stuehusets nordre ende, bestaaer af 3 kværne, som ikkuns har et vandhjul, der gaar med overfalds vand, disse 3de kværne med alt tilbehør:

1,  rugkværnen for                500 Rd

2,  boghvedekværnen for    400 Rd

3,  pillekværnen for              400 Rd

er  1300

 c       Det væstre hus, 12 fag, 9 alen dyb, ege under og blandingsovertømmer, klinede vægge og straaetag, til lade, stald, fæ- og faarehus, takseret pr. fag til 20 Rdl. Ialt 240 Rdl.            Forsikringssummen i alt 1950 Rdl.

 

 

Brandtaksationerne fandt sted efter eller i forbindelse med påtænkt salg af ejendommene - i de fleste tilfælde overtagelse til selveje.

Fra fællesdrift til udskiftning

Udskiftningen i 1788 gav hver gård råderet over sin part af landsbyens jord, og denne part skulle naturligvis helst ligge samlet i én eller i hvert fald nogle få lodder i så kort afstand fra gården som muligt. For at få dette puslespil til at gå op var det nødvendigt, at en del af landsbyens huse flyttede ud på markerne, ligesom husmændene måtte finde sig i at få små og ufrugtbare lodder på de fjerneste og mindst kultiverede dele af landsbymarken.

På udskiftningskortet er da også ud for en af gårdene (III=4=Bjerregård) tilføjet: ”udflöttes”. 

I forbindelse med udflytning sker der ombytning af matrikel nr III og IV.

 

Ret hurtigt efter udskiftningen får fæsterne mulighed for at overtage gårdene til selveje. Nørre Ingstrup er dog allerede på udskiftningskortet i 1788 anført under  Selv Eyer. Løjtnant Wetche købte på auktion 3. maj 1766: 2 gaarde og 3 huse i Nørre Ingstrup - i 1777 sælger og skøder han Nørre Ingstrup til Niels Schive. I 1802 sælges Nørre Ingstrup til Peder Nielsen. Den tidligere ejer, Gerth Kristensen, skulle have lov til at bebo det ene hus og drive dets jord. I denne aftægtskontrakt er der nævnt en ”Mølle”, som skulle følge med huset. Der er sandsynligvis tale om  et hus liggende ud mod Lille Sø - hvad angår ”møllen” hersker der en del usikkerhed - men den må som det fremgår af  fæstebreve, møllebevilling og andre dokumenter ikke forveksles med den i Sdr. Ingstrup beliggende Ingstrup Mølle.  Da der tidligere i Viborg Stifts Folkeblad har været omtale af Nørre Ingstrup, skal der ikke her yderligere redgøres for skiftende ejere og udstykninger.

 Ændringer af jordfordelingen bliver påført kopi af udskiftningskortet fra 1788. Den her optrykte rentegning af matrikelkortet er fra 1835. Først med Ny Matrikel i 1844 fik gårde og ejendomme nye gældende matrikelkort. 

Rentegning af udskiftningskort med ændringer frem til 1835. Udflyttede ejendomme ikke angivet

Matrikel og ny hartkorn 1844

Gårdhistorien frem til nutiden

Gård nr. 1 i Sdr Ingstrup  ”Vestergaard” ved udskiftningen er fæsterens navn Søren Jacobsen Vestergaard, ejeren er Taarupgaard. Ved brandtaksation i 1802 anføres Jens Pedersen som ejer. Ejendommen udflyttes og ved skøde af 9. juli 1853 sælger Jens Jacobsen (Jens Thygesen forhen) til sønnen Jacob Jensen. Af skødet fremgår, at  et hus hører til, ejes af Jens Thygesen, beboes af Jacob Rasmussen.

 

1886   Skøde til søn, Jens Jacobsen

1886   fraskilles den yderste hede, der sælges til en søn, Niels Jacobsen.

1929   Fraskilles vestligste areal til nyopførelse af ejendom ”Vestervang”

1948   Skøde til søn, Frederik H.  J. Vestergaard

?          Skøde til søn Jens Vestergaard

 

Gård nr. 2   ”Ingstrupholm”. Ved udskiftningen er ejeren Taarupgaard og fæsteren Jens Jensen Karup, der køber ejendommen i 1790. Gården udflyttes i 1846.

 

I 1873 tinglæses: Enedes lodsejerne i Sdr. Ingstrup - med andel i den fælles gadejord, aftalt ved privat deling i 1865, at denne gadejord og nedlagte gårdpladser, overdrages til gård no 2 som alt længe har brugt stedet. Overdragelsen godkendt af amtmand Hoff. Hermed alt overdraget - og der er betalt os et vederlag på 20 mark hver.

Chr. Mørup - Niels Mikkelsen - Henrik Christensen - Jacob Laursen - Jacob Jensen.

Overenskomsten aftalt 9. maj 1865.

 

1814   Skøde til søn Jens Jensen Karup

1846   Skøde til søn Jens Jensen Karup

1886   Skøde til søn Jens Jensen Karup

1917   Skøde til C.N.Nørgård m.fl.

1918   Skøde til Chr. Karlsen, der de efterfølgende år sælger

            fra til flere ejendomme

1935   Skøde til Sven Nybo Nielsen

1940   Skøde til Rasmus Nygaard Nielsen

1945   Skøde til Rasmus Christensen Nielsen

1945   Skøde til Aage Ottosen

1947   Skøde til Hans Boller

1967   Skøde til Niels Svendsen

 

Gård nr. 3 (på udskiftningskortet IV)  ”Korsvejgaard” Ved udskiftningen ejet af Vichum Hovedgaard, der 1806 tilskøder ejendommen til fæsteren af Rasmus Nielsen. 

Straks efter overtagelsen frasælger Rasmus Nielsen en del arealer blandt andre et hede- og engareal ved Dybdal (nr. 8) til Ejner Pedersen,  på arealet nybyggede Østergaard.

1883 tilkøbtes matr. no 12, den fælles gadejord i Hyrdedalen. Ved frasalg og tilkøb fik gården efterhånden samlet sit jordareal nær gården.

 

1829   Skøde til Christen Rasmussen

1866   Skøde til Henrich Christensen

1883   Skøde til  Søren Rasmussen

1934   Skøde til Søren R. J. Vestergaard

 

Gård nr. 4 (på udskiftningskortet III) ”Bjerregaard” udflyttes i 1790’erne. 1806  sælger Vichum Hovedgaards ejer, Krigsråd Juul gården til sin hidtidige fæster Laurids (Laust) Jacobsen.

1816 afhændes en parcel til Peder Mørup, mølleren i Ingstrup. I 1869 frastykkes gårdens østligste areal på hvilket Dybdalgaard nybygges  af en svigersøn.

 

1835   Skøde til søn, Jacob Laursen

1870   Skøde til søn, Laurids Chr. Thorsager

1913   Skøde til sønner, Christian og Jens Chr. Thorsager

1942   Skøde hvor Christian Thorsager  overtager Jens Chr.

            Thorsagers halvdel af ejendommen.


1944   Adkomst for hustru, Kirstine Thorsager

1959   Skøde til søn, Jens Egon Jacobsen Thorsager

 

Gård nr.  5,   Ingstrup Mølle.  Ejes ved udskiftningen af Juul, Vichum Hovedgaard.

I 1787 stæder og fæster Juul  Ingstrup Mølle til Jens Nielsen på de i fæstebrevet nævnte vilkår  hvoraf, det blandt andet fremgår, at .. Møllehuset og mølleværket, som nu af nye ere opført paa min bekostning....  og  ...Ingstrup Mølle, som nu da byen skal udflyttes af fællesskabet, bliver tillagt  4 skæp agger og engs hartkorn, så den nu skylder med hvad den til forhen var henlagt af agger og eng - 0 td 6 skp 0 fjk 0 album og mølleskyld:  3 td 5 skp 3 fjk 0 alb.

 Dateret 28. juni 1805 opsiger Jens Nielsen sit fæste: Da jeg har afstaaet min fæste og lovligen opsagt samme, saa afle-verer jeg hermed mit fæstebrev, som tilstaaes  af ...

 

1806   Køber Peder Mørup Ingstrup Mølle til selveje

1843   Skøde til søn, Christian P. Mørup

1879   Skøde til søn, Peder Christian Mørup

1912   Skøde til søn, Chr. Mørup

1948   Skøde til svigersøn, Albert Thuesen

1949   Skøde til søn af Chr. Mørup, Ole V. Mørup

1970   Skøde til Rasmus Vind

1984   Skøde til Søren Skovgård

 

Der blev gennem årene tilkøbt adskillige jordarealer til Ingstrup Mølle, hvilket gjorde, at der også kunne frastykkes til selvstændige brug:

 

1910   Frastykkes  et areal  hvorpå, der nybygges en gård,  som overtages af søn.

1955   Frastykkes og sælges et areal til Orla Jönsson, der opfører et husmandsbrug.

1970   Mølletoften samt engarealer med ørreddamme frastykkes. Ole Mørup bygger herpå ny bolig.

 

Fra Ingstrup By udflyttes endvidere:

 

Hyrdens hus til matrikel 2.b. Får her navnet ”Bruunshuset”.

 

Et hus til matrikel 10. Bliver her kaldet ”Brøndhuset” og senere ”Elmely”.

 

Et hus til matrikel 6. Bliver her kaldet ”Vansøhus” senere ”Granly”.  I brandtaksation fra 1810  ses ejeren at være Christen Jensen Korreborg - huset må da være nyopført - ”ej  forhen forsikret”. 

 

1858   Skøde til   Jens (Tulstrup)  Christensen

1884   Skøde til  Peder Jensen

1885   Skøde til  Philip Harre

1890   Skøde til  Jens Andersen

1936   Skøde til søn, Otto Andersen

1967   Skøde til svigersøn, Charles og Kirsten Østergaard

 

Matrikel  9a, 9.b, 9c og 9d   hører under Nørre Ingstrup

 

matrikel nr 7, der ligeledes hørte under Nørre Ingstrup, opførtes et hus (se brandtaksation fra 1802) kaldet ”Sjørringhus” efter fødestedet for første beboer Niels Jensen, der får skøde på stedet i 1803 . Senere får ejendommen navnet ”Ingstrup Hedegaard”.

 

1829   Skøde til søn  Niels Nielsen

1851   Skøde til Christen Jørgensen

1874   Skøde til Søren Sørensen

1880   Skøde til Niels Nielsen

1897   Mageskifte med Anders Jensen Andersen

1919   Skøde til Søren Tange Andersen

1943   Skøde til Harald Nørgaard

1971   Skøde til Anders Andersen

Tegning, der viser de udstykkede ejendommes placeringer

Med udflytning af gårde og huse, salg af gadejord og tofter 1865 og den fælles gadejord i Hyrdedalen 1883 er Ingstrup Bye borte.

 

Vejforløb ændres og stadig opføres nye ejendomme så hedearealerne i begyndelsen af 1900-tallet alle er dyrkede.

 

 

Det vil her føre for vidt, at redegøre for ejerforløb for samtlige frastykkede ejendomme i Sdr. Ingstrup, derfor kun opførelsesår og fra hvilke af de oprindelige gårde udstykningen er sket:

 

1          1810   “Ingstrup Østergaard”           3

2          1854   Landbrug                    3

3          1866   Landbrug                    3

4          1869   “Dybdalgaard”                       4

5          1874   Landbrug                    3

6          1883   Landbrug                    3

7          1886   Landbrug                    1

8          1888   Ingstrup skole                        1

9          1906   Landbrug                    Nr.Ingstrup

10        1910   Landbrug                    5

11        1919   Landbrug                    Nr.Ingstrup

12        1923   Landbrug                    2

13        1929   Landbrug “Vestervang”        1

14        1929   Landbrug                    2

15        f.1930“Fredebo”                   6

16        1930   Landbrug                    2

17        1930   Landbrug                    Ingstrup Østergaard

18        1931   Landbrug                    2

19        1955   Landbrug                    5

20        1970   Beboelse til dambrug           5

 

                                 

Gårdene i Ingstrup har således ved frastykning op gennem årene givet udkomme til stadig flere familier – en udvikling, der i dag er modsat rettet. Således er de ”oprindelige gårde” nr. 2, 3 og 5 i dag praktisk talt jordløse, idet deres og andre ejendommes jorder er blevet opkøbt af en af de fra gård nr. 2 udstykkede husmandsbrug (frastykning nr. 18), der i dag er vokset til den areal- og driftsmæssigt langt største gård i Ingstrup.

 

Minderne om Ingstrup lever i mine tanker

….. Tilbage ved min barndoms bæk vender tankerne sig atter mod nutiden. Dog med hastige fragmenter af tankespring tilbage i tiden. De rugende gæs under køkkenbænken i Korsvejgaard, den nedlagte Ingstrup Skole, teglbrændingen ved Sorthøj…..

 

Mit blik glider fra det forbiflydende vandløb op mod vandkarmen hvor vandmøllen lå, og langsomt panorerer blikket mod øst hen over arealet, hvor den gamle smedje fandtes og op til jordvoldene, der omkransede vejrmøllens tykke mure. Straks er tankerne opslugt af mølledriftens og møllefamiliernes historie gennem vækst-, storheds- og afviklingsperiode. Men om den bør der berettes i en anden sammenhæng.

 

 

NOTER

Ud over de i teksten nævnte kilder er der udelukkende anvendt originale dokumenter fra diverse arkiver og privat besiddelse.