Artikel af Sigfred Mørup udgivet første gang år 1985 i Historisk Aarbog fra Randers Amt

I 1778 fik Randers et nyt rådhus opført på tomten af det tidligere rådhus fra 1616.
Det nye rådhus må stilmæssigt henføres til barokken. Det er en smuk og velproportioneret bygning i 2 stokværk. Rådhuset fremstår sombegyndelsen til en bygningsstil, hvor rene og enkle linjer igen skulle komme til ære og værdighed. Mesteren bag det smukke gamle rådhus i Randers var den da allerede kendte og ansete bygmester Christian Jensen Mørup boende i Ødum.
Efter at borgmester J. F. Carøe i 1778 havde fremsat ønske om, at rådhuset "kunne faa Udseende til at være et Raadhus, i Stedet for samme nu ligner et forfaldent Arresthus" tog stiftamtmand P. Rosenørn rådhuset i øjesyn og beordrede magistratens til at fremlægge et forslag til en ny bygning.
At man henvendte sig til bygmester Chr. Mørup om tegning og overslag blev omhyggeligt motiveret: "Da Tiden var kostbar, Sr. Mørup den eneste og nærmeste man vidste, der kunne forfatte Tegning og Overslag, han ej ville gøre det ringere, det og anses meget billigt, hvad han har paastaaet og er vorden betalt, ja anselig billigere end anden particulier har betalt for meget mindre til københavnske Bygmestre, saa vidste vi ej videre herved at iagttage"
For udarbejdelse af tegningen modtog Chr. Mørup 20 Rdl.., mindre end en halv procent af totalomkostningerne ved byggeriet, og dog mere end andre bygmestre fik for sådant arbejde (note 1).

Randers Rådhus. Tegning af Chr. Mørup 1793 (Randers Lokalhistoriske Arkiv)

Et forsøg på at efterspore Christian Mørups virksomhed som bygmester samt at finde mennesket bag disse arbejder vanskeliggøres af det forhold, at der tilsyneladende ikke findes skriftlige materialer bevaret ud over hvad, der må findes af optegnelser fra de forskellige bygherrers side. En enkelt undtagelse er dog en i privat eje bevaret notesbog med en række optegnelser over mindre reparationsarbejder.
Når der i det følgende nævnes en række kendte arbejder af Christian Mørup, skal der derfor straks gøres opmærksom på, at en yderligere søgen blandt arkivmaterialer og optegnelser fra godser, herregårde m.v. meget vel kan udbygge kendskabet væsentligt.
Ligeledes må vi anse det for givet, at Chr. Mørup for private bygherrer har udført en række arbejder, der i dag ikke lader sig spore
Christian (Christen) Jensen Mørup døbtes den 4. november 1732 i Nørup kirke. Nørup/Randbøl kirkebog år 1732 den 4. november: "Jens Muurmesters Christen af Mørup døbt".
Forældrene, Jens Madsen (1700-1764) murermester i Mørup i Nørup sogn og Voldborg Christensdatter (1701-1761), boede som det fremgår af godset Engelsholms fæsteprotokol, fra 1731 til deres død som fæstere i et under Engelsholm gods hørende hus beliggende i Mørup.
Fra skifteprotokollen omhandlende skiftet efter Jens Madsen den 22. maj 1764 fremgår Jens Madsens profession med tydelighed, idet der nævnes: 3 murerskind, 2 kalkbørster, 1 lille murerhammer, 1 do murerske, 2 huggejern, 1 spidshammer og 1 murbrækker, - men der er også nævnt: 1 violin, 1 lille hirschfänger, 1 gl. bibel og andre gamle bøger.
I skiftet (15. februar 1762) efter moderen, Voldborg Christensdatter, er der nævnt en bemærkelsesværdig omfattende garderobe i forhold til, hvad der var almindeligt blandt almuen på dette tidspunkt.
Jens Madsen i Mørup var murermester på Engelsholm gods. Godsets ejer fra 1731 var Gerhard Hansen de Lichtenberg, der sørgede for stor byggeaktivitet på godset såvel som de omliggende kirker. Såvel ved nybygning, ombygning som ved vedligeholdelse af sine besiddelser lagde Lichtenberg vægt på høj kvalitet.

Hovedbygningen Engelsholm gods anno 2009

Det formodes, at begge Jens Madsens sønner, Christian og den otte år yngre Gerth, tidligt har måttet hjælpe faderen i sit arbejde, deres egentlige uddannelse har de dog rimeligvis begge fået hos andre. Vi véd, at Gerth blev udlært drejer hos en mester i Horsens. Gerth blev senere bygmester i Viborg, hvor han den 24. september i 1882 tog borgerskab. Gerth Jensen Mørup omtales i "Viborg Købstadshistorie" side 599, 636 og 836, sidstnævnte sted i forbindelse med sit hverv som formand for "De eligerede Borgere i Viborg" i året 1796. Gerth Mørup døde den 7. maj år 1800.
Hos hvem Christian Mørup blev udlært véd vi ikke, men der er fremsat formodning om, at han har været i lære hos N. H. Riemann, en bygmester, som Lichtenberg anvendte i årene 1731-1759.
G. H. Lichtenberg købte adskillige herregårde. I 1731 erhvervede han sin første, Engelsholm, derefter fulgte købene hurtigt efter hinanden, til han i 1749 sluttede med købet af Bidstrup.
Når Christian Mørup således fra Mørup under Engelsholm gods senere genfindes som murermester/bygmester på herregården Bidstrup, har det for Lichtenberg ikke været en ukendt person eller håndværker han tilknyttede ombygningen af Bidstrup.
Der er rejst tvivl om hvor stor en del af det kunstneriske ansvar for Bidstrup, der kan tilskrives Chr. Mørup, idet Riemann ved sin død i 1759 til boet fik udbetalt honorar for at "ordinere" bygningen på Bidstrup.
Ombygningen af Bidstrup påbegyndtes i midten af 1750'erne og afsluttedes i 1760.
Fra andre byggerier véd vi, at Chr. Mørup ihvertfald omkring 1760 var aktiv ved tegnebrættet.

Bidstrup

I 1760 blev det ved kongelig bevilling overdraget Hofmurermester Frederik Platz at opføre et tårn til den nu forlængst nedrevne Gråbrødre kirke i Viborg, - på regnskabet er opsat 8 Rdl. til Murermester Kristen Mørup for "Tegning".
I begyndelsen af 1760'erne blev der bygget en ny kathedralskolebygning i Århus, - Jens Worms skolebygning. I skolens eksamensprogram fra 1850 giver daværende rektor H. H. Blache en indgående skildring af skolens byggehistorie, og han skriver følgende: "Jens Worm lod en i slige ting erfaren Mand S. Mørup tegne de fornødne tegninger".  Christian Mørups kvittering for betaling for de udførte tegninger, dateret den 28. april 1761, er bevaret.
Skolebygningen var 45 m lang og 10 m bred. I ansøgningen til stiftøvrigheden hedder det bl.a.: "Af tegningen kan gunstigst erfares, at man tænker at bygge med grundmuu som det bestandigste og altså tjenligste til publiqve ting. Man havde gerne ønsket at opføre en bygning i to etager, men ved nøjere overslag er det befundet at blive alt for kostbart".
Christian Mørup købte den 30. september 1766 en gård i Ødum af Hartkorn 3 Tdr. 1 Skp. 2 Fjdk. og 2½ Album. Fra Skifte- og Planteregistret ses han at have købt gården af Diederich Riisbrick. Den 12. juni 1801 bliver der af auktionsretten i Chr. Mørups bo udstedt skøde til Peder Møller (en svigersøn) på samme gård i Ødum.
Christian Mørup blev gift den 15. september 1768 i Randers med Marie Pedersdatter Møller.
"Vi underskrevne Forlovere for Ungkarl Sr. Chr. Mørup af Ødum og Madselle Marie Pedersdatter erklærer, at de uden Hinder kan tilsammen trploves og vies samt bevidne, at de haver forevist kongl. allernaadigst Tilladelse til Stuebryllup at holde.
Randers den 8. sept. 1768.       Riisbrich.  -  H. Dahlsen
copulerede den 15. sept. s.a."
Marie Pedersdatter Møller fødtes 1742 i Røde Mølle i Granslev sogn som datter af Peder Laursen, møller i Røde Mølle på Bidstrup Gods, og hustru, Anna Lauritsdatter Hammer.
Folketællingen 1787 for Ødum Sogn, Galten Herred: "Familie nr. 4: Christian Jensen Mørup - Bygmester, 56 Aar. Marie Pedersdatter Møller, hans kone, 45 Aar. Deres børn: Jens Mathias Mørup 10 Aar, Peder Mørup 7 Aar, Hans Henrik Mørup 4 Aar, Niels Bach Mørup 1 Aar". Endvidere er nævnt fire tjenestefolk: En gårdskarl, en hjorddreng, en tjenestepige samt en barnepige.
Ud over de ved folketællingen 1787 nævnte børn, fremgår det af kirkebogen, at der i Ødum kirke er døbt fire ældre søskende: Søren Mørup i 1769, Voldborg Marie Mørup i 1771, Anna Mørup i 1773 og Bodil Mørup i 1776.
Der blev sørget godt for børnenes uddannelse og videre vej frem i tilværelsen.
Søren Mørup blev godsforvalter for Birkelse nordre distrikt. Senere forpagtede han sammen med en svoger de to Hammelmosegårde.
Anna Mørup blev gift med Peder Sørensen Møller, der overtog Chr. Mørups og tilligemed var tømrer.
Jens Mathias Mørup blev udlært tømrer hos ovennævnte svoger.
Peder Christiansen Mørup blev skriver på Bidstrup og fik senere samme stilling på Ulstrup. I 1805 overtog han Ingstrup Mølle med skøde af 12. februar 1806.
Hans Henrik Mørup bliver ved farbroderens død (1800) nævnt som værende elev på Latinskolen i Randers.
Niels Bach Mørup blev sølvsmed i Randers.
Ødum var et meget centralt sted for Christian Mørup at bosætte sig, - nær Bidstrup og Clausholm og midtvejs mellem Randers og Århus.
Forinden købet af gården fandt sted, finder vi dog Chr. Mørup på herregården Mattrup i daværende Skanderborg amt (note 2). For Emmanuel Thygesen har Chr. Mørup her i begyndelsen af 1760'erne forestået store byggeopgaver - plandispositionen såvel som den håndværksmæssige udførelse viser slægtskabet med den få år ældre Bidstrup.
I 1764 overtager Hans Henrik de Lictenberg Bidstrup efter faderens død, og for ham fortsatte Chr. Mørup færdiggørelsen af ladegården.
At Chr. Mørup har været virksom på Skjerrildgård, Vejle amt, da Hvas de Lidenpalm i 1766 lod opføre en ny hovedbygning, tyder byggestilen på - især portalens enkeltheder (den let fremspringende buestil, der indenfor pilastrene indrammer selve døråbningen) (note 3).
Samme år (1766) forestod Chr. Mørup for ejeren af Bidstrup en gennemgribende ombygning af Granslev kirke (note 4). Chr. Mørup tilbyggede et tårn med svungne spir, et våbenhus mod syd og et gravkapel mod nord. Tårnet er af røde sten, det har hjørnelisener og bærer et blyklædt spir med løgformet led under en lukket lanterne med ottekantet spids. Kapel og våbenhus har ligesom koret svungne gavle med rundbuede blændinger

Granslev kirke

Fra Ulstrup Godsarkiv, Månedsextrakter over Ind- og Udgifter, 1765-68 fremgår det, at Mur- og Gibsmester Chr. Mørup 1767 får betaling for den "Nye Stald, han ved Enden af den gamle nordre Stald af Ny har opsat".
Jørgen Scheel lod i 1760'erne herregården Ulstrup indrette til bolig for sin søn, byggeriet følges nøje af ridefogeden, Søltoft, der i sine skriftlige beretninger til Scheel også omtaler de gibsarbejder Chr. Mørup udfører i hovedhuset (note 5). Gennem Søltoft får vi et indblik i gibsarbejdets tidsmæssige omfang, samt de problemer, der stødte til. Marts 1766 får ridefogeden besøg af "den antagne Gibsmester" (Chr. Mørup) Som fagmand beregner han, at "om alle Over- og Underværelser skal gibses" vil der medgå "50 Skippund" gips. I midten af april møder "Gibseren" for at "trække Rør og Jerntraad, da Gibset vel imidlertid ankommer". Først i oktober kan Mørup komme igang, han møder med en stor arbejdsstyrke. Den 10. november skriver Søltoft: "Forskalningen ved Ulstrup er mere end halvfærdig. Tvende Værelser er nu gibset under Loftet, og en Deel er med Søm og Rør beklædt, dermed drives nu hurtigt af 6 Svende og Mesteren selv". Der fyres vinteren igennem på kraft i tre kakkelovne, og samtidig arbejder Mørup, og for hans skyld gøres yderligere "hver tredie Dag Ovnen gloende til Gibset at brænde". I december 1766 satte det ind med streng vinter: "Gibseren og Svende forlod Ulstrup Dagen før Juleaften og kan ej komme igien, saalænge Vinteren er saa haard". I midten af januar 1767 er vinteren så streng, at Søltoft skriver: "Jeg frygter end meere for, at de sidst gibsede Værelser vil tage Skade, da Loftet er som Iis". Men værre er det sikkert, at "Gibsen har opgivet en Deel Baabler". Den 26. februar kan Søltoft dog skrive til Scheel: "Gibsen overstod nogenlunde vel sin Fataile, hvortil var Lykken, at Frosten saa længe continuerede, at det frøs tør, da om Tøe-Vejrlig var indfalden, strax det var gennemfrossen og i een Iis, havde det vist mistet sin Fasthed og needfalden". Med det milde vejr kommer Mørup atter til Ulstrup og fortsætter det afbrudte arbejde. Dog forsinkes arbejdet af mangel på gips. Gentagne gange skriver ridefogeden til Scheel for at udvirke gipsen tilsendt fra København, men af en eller anden grund skynder greven sig ikke, og der opstår derfor forsinkelse i arbejdet. Måske er det denne forsinkelse, der muliggør at Mørup får tid til at opføre den førnævnte staldlænge ved Ulstrup. Den 10. marts 1768 bestiller Søltoft 2 skippund gips, idet han mener, at der er brug for 1½ skippund, resten ønsker han at have liggende som en reserve. Det er det sidste Søltoft skriver om gipsningen.

Ulstrup Slot

At Chr. Mørup var dygtig også til gipsarbejde kan vi især få et indtryk af gennem Mørups opsætning af et nyt loft i riddersalen på Clausholm for M. V. Huitfeldt. I "Clausholms Bygningshistorie", 1958, bemærker H. Langbjerg: "Arbejdet udførtes af Christian Mørup, der nu var Nørrejyllands førende bygmester". I Clausholms arkiv er bevaret Mørups regning af 20. november 1769 for materialer og arbejdsløn. Ud over det omfattende gipsarbejde er der på regningen påført en mindre post "for Caminen at tilmure og Kackelovnen at opsætte tilligemed Fliisser at lægge under samme".
Samme år (12. juni 1769) sluttede Mørup kontrakt vedrørende den under Clausholm hørende Søby kirke, hvis "chor kirke" han skulle omsætte uden at røre hvælvene (note 6).
Det skulle ud fra det arkitektoniske og den håndværksmæssige udførelse være rimeligt at antage, at Chr. Mørup har forestået ombygningen af Sjørslev kirke (1768-72) for Steen Steensen til Aunsbjerg og ombygningen af Hvilsager kirke (1772) for Niels Behr til Skaføgård (note 7).
I foråret 1774 udarbejdede Chr. Mørup et forslag til ombygning af den stærkt forfaldne Linå kirke (note 8). Kirken ejedes af Chr, Fischer til Alling og Gravballe gårde. Beskrivelsen af kirkens forfatning og overslaget vedrørende istandsættelse er udført med en omhyggelighed og akkuratesse, der klart giver udtryk for Mørups dygtighed. Kontrakten om arbejdet ved Linå kirke blev undertegnet af Fischer og Mørup den 13. juni 1774. Overslaget var på 935 Rdl. og 3 Mark. Arbejdet blev udført samme år. En ekstraregning på indkøbte materialer for 109 Rdl.. blev godkendt, idet man var så tilfreds med Mørups arbejde, at man end ikke ønskede, at der blev foretaget syn på arbejdet.
Kirkens tårn blev først opført i 1790. Indtil taglinien er tårnet opmuret i store røde sten i krydsskifte, - der er tale om et karakteristisk murerarbejde af udsædvanlig fornem kvalitet. Det må antages, at tårnet oprindeligt havde været tiltænkt en tagkonstruktion som vi ellers ser Mørup forsyne Chr. Fischers kirker med.
Samme år som Chr. Mørup udarbejdede tegninger og overslag til det nye rådhus i Randers (1778), påtog han sig en projekteringsopgave for Chr. Fischer. Mørup udarbejdede de nødvendige tegninger til opførelse af et hospital i Grønbæk, - den 19. januar 1778 fik Mørup udbetalt 20 Rdlr. for sin umage. Tegningerne synes ikke at eksistere mere, men i licitationspapirerne er der mange henvisninger til disse tegninger, det er af nævnte henvisninger tydeligt, at tegningerne var udført med mange enkeltheder. Der har ved opførelsen af hospitalet ikke været megen råderum for håndværkernes egen udfoldelse. Mørups tegninger og omhyggelige beskrivelser har fastlagt byggeriet nøje (note 9).

Grønbæk hospital

Chr. Mørup forestod gennem årene flere bygningsarbejder for Chr. Fischer og hans slægtning og arving til godset, Jean Arnold Fischer. Mange af godsets kirker blev ombyggede og rummer efter om- og tilbygning så mange fælles træk, at der må være tale om én og samme bygmester, - såvel de arkitektoniske enkeltheder, som det fremragende håndværksarbejde knytter Chr. Mørup til disse arbejder. På en enkelt af kirkerne har Mørup ovenikøbet i bogstavelig forstand signeret sit arbejde.
Hinge kirke blev omfattende istandsat i 1779, hvilket medførte omfattende skalmuring og omsætning af murværket, opmuring af gesimser, nye rundbuede vinduer, fornyede gavle, hvidkalket vestvendt tårn med blytækt, opskalket pyramidespir.
Inde i tårnet ses en udskåret egeplanke med følgende indskrift: "Hoved Forbedring og Taarn med Spiir Bekostet af Hr. J. A. Fischer til Alling og Grauballe Gaarder Aar 1779. Chr. Mørup" (note 10).
Selling kirke 1782: Ombygning af tårn med opskalket, blytækt pyramidespir, omsætning af murværk, kor og skib forsynet med profilgesimser, gavltrekant i koret opmuret med røde sten.
Serup kirke, 1783-84: Nybygget tårn i store røde sten lagt i krydsskifte, blytækt opskalket pyramidespir, kor og skib forsynet med profilgesimser.
Lemming kirke, 1786: Nybygget tårn i store røde sten lagt i krydsskifte, blytækt opskalket pyramidespir, kvadermurværket omsat og forsynet med profilgesimser af tegl, gavltrekant i koret ommuret med røde sten.
Svostrup kirke, 1788: Nybygget tårn i store røde sten lagt i krydsskifte, blytækt opskalket pyramidespir, kor og skib forsynet med profilgesimser (note 11).
En inddirekte, samtidig ros til Mørups bygningskunst får vi gennem pastor Niels Blichers "Topographie over Vium Sognekald" fra 1795 - heri skriver Blicher om "den ædle Hr. Fischer til Allinggaard", at han "har bygget saa meget net og got paa sine Godser som vel neppe nogen Jorddrot i Landet" (note 12).
En lille notits fra 1786 i Clausholms godsarkiv røber, at Chr. Mørup ombyggede slotsgårdens hovedtrappe: Mørup arbejder på den "udvendige trappe i Clausholm Borgegaard" (note 13).

Clausholm Slot

I 1797 forsynede Chr. Mørup rådhuset i Randers med et spir tegnet af Kruse. En tegning dateret efter årstal i vindfløjen "1793" gengiver rådhusfacaden. Tegningen er signeret C. J. Mørup.
Det sidst kendte betydelige arbejde af Chr. Mørup er opførelsen af et tårn til Sct Mortens kirke i Randers (note 14). Chr. Mørup opførte tårnet i 1796 efter en licitation afholdt den 11. februar 1795 hvor han tog arbejdet i entreprise for 4000 Rdlr., han fik senere et mindre tillæg. Tårnet blev opført i små sten og forsyntes med et løgformet spir med åben galleri. - Et tårnspir, hvis form Mørup havde anvendt ved opførelsen af tårnet til Granslev kirke 30 år før.

Tårnet på Sct. Mortens kirke i Randers

I tårnet på Sct. Mortens kirke blev blandt andre klokker ophængt en nystøbt med følgende indskrift: "Ved Medborgeres frievillige Tilsku blev jeg støbt i 1798 i Randers af Daniel Reimer, efter at Taarnet, hvorudi jeg hænger, 1796 var opført af Bygmester Mørup fra Ødum og Uhret forfærdiget 1797 af Jens Christensen i Sahl Bye No. 104".

Klokke fra Sct. Mortens kirke 1798 (Kulturhistorisk Museum, Randers).

Bygmester Christian Jensen Mørup døde den 27. april år 1800, 68 år gammel, fire år efter, at hans hustru var død.
Gennem hele sit liv leverede Chr. Mørup et højt værdsat arbejde, der berettiger ham til titlen "Bygmester" idet vi må erindre os, at en bygmester på den tid var en kombination af arkitekt, bygningsingeniør og håndværksmester.
Som arkitekt leverede Mørup veludførte tegninger med mange enkeltheder, som det blandt andet kom til udtryk ved Grønbæk hospital. Mørup tilstræbte en forenkling og viste en selvstændighed i bygningernes udformning, som det tydeligt fremgår af rådhuset i Randers.
At Mørup også mestrede at være bygningsingeniør fremgår vel tydeligst af det forhold, at de mange bygningsopgaver, han forestod, den dag i dag fremtræder i velkonserveret tilstand. - Som håndværksmester kan vi derfor efter godt to hundrede års forløb ved selvsyn konstatere, at han leverede et karakteristisk arbejde af usædvanlig fornem kvalitet.

Noter

1. Voss, Knud: Bygningsadministrationen i Danmark under enevælden, 1966, s. 365ff.
2. Hvem byggede hvad, bd. 3, 1971, s. 152.
3. Ibid., s. 227f.
4. Ibid., s. 67
5. Kristensen, Sig.: Hovedbygningen på herregården Ulstrup istandsættes. Fra Viborg Amt 1957, s. 88-118.
6. Langberg, H.: Clausholms bygningshistorie, 1958 s. 134f. note 391.
7. De danske kirker, bd. 12, 1969, s. 240. Ibid., bd. 13, 1968, s. 135. Om Hvilsager se også Fra Randers Amt, 1984, s. 63.
8. Israelsen, N. J.: Fischers hospital i Grønbæk og bygmester Christian Mørup, MIV, 9, 1979, s. 41f.
9. Ibid. s. 43ff.
10. Ibid. s. 43.
11. Ibid. s. 44.
12. Ibid. s. 32ff.
13. som note 6.
14. Randers købstads historie, bd. 1, 1952, s. 336